mandag, februar 26, 2007

Last.fm - Scrobbling?!?


Er du af typen, som altid er på jagt efter musik, så er hjemmesiden Last.fm med sikkerhed noget for dig.

Siden fungere ved hjælp af et lille program, som hele tiden registrere (Scrobbler), hvilke kunstnere og numre du lytter til på din computer eller iPod. Siden bygger herefter løbende en detaljeret musikprofil, over din musiksmag. Ved hjælp af denne profil sammenlignes din smag, med andre brugere på siden.

På samme måde anbefales der musik, events og brugere som passer til dig, efter hvad andre bruger, som lytter til det samme som dig, hører.

Sidens artistprofiler fungere efter samme princip som internetleksikonet Wikipedia, hvor det er brugerne der skriver profilerne. Derfor kan der findes profiler, billeder, events, m.m. af stort set alle tænkelige artister. Meget af musikken kan du høre samples af og nogle numre kan du høre fuldt ud.

Last.fm er også en netradio med mange muligheder for, at tilrette sig din musiksmag eller det du er på jagt efter.

Last.fm kan på mange måder sammenlignes med MySpace, så er du som mig også træt af MySpace's fuldstændig ukontrolleret layout, utallige pop-ups og musiknumre som spiller oven i hinanden. Så vil der også være et stort plus at hente her, da Last.fm efter min mening af langt mere brugervenligt.

Tjek det ud:
www.last.fm
www.last.fm/user/danieleh
Besøg: